Kødets betydning for barnets kost
Ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt vil det være bedst, at barnet kan få dækket sit jernbehov gennem madens naturlige indhold af jern.
Med udgangspunkt i denne problemstilling foretog læge Mads Engelmann i 1996 undersøgelsen: "Kødindtagets betydning for jernstatus i slutningen af barnets første leveår" på Institut for Human Ernæring ved Landbohøjskolen, LMC.
Undersøgelsen omfattede 41 børn, der alle var 8 måneder gamle. Børnene blev inddelt i to grupper: Den ene gruppe fik en overgangskost med 10 g kød pr. dag, og den anden gruppe
fik 27 g.
Undersøgelsen varede i to måneder til børnene var 10 måneder. Maden bestod af syv forskellige mosretter, to typer kødboller samt fem forskellige slags pålæg. Alt var tilberedt i en udgave med lavt kødindhold og en udgave med højt kødindhold. Kødet bestod af svinekød, kalvekød, oksekød, fjerkræ og fisk.
Resultaterne viste, at de børn, som fik 27 g kød om dagen, fastholdt deres blodprocent, mens de børn, som fik 10 g kød om dagen, havde et signifikant fald i blodprocenten.
Resultaterne peger således i retning af, at et øget kødindhold i kosten i slutningen af første leveår kan medvirke til at forhindre jernmangel.
Med et kødindhold på 27 g kunne man tro, at barnet ville få for meget protein og jern. Men undersøgelsen viste, at den totale mængde protein og jern fra kosten hos børnene i de to grupper ikke var forskelligt, så der skulle ikke være grund til bekymring.
Mos med 27 g kød
27 g magert svinekød
8 g majsolie
60 g kartoffel
50 g gulerod
52 g vand
3 g majsstivelse
Mos med 10 g kød
10 g magert svinekød
10 g majsolie
63 g kartoffel
60 g gulerod
56 g vand
2 g majsstivelse