Hvordan får man calcium nok uden at få symptomer?
Mælk og mejeriprodukter er den største kilde til calcium i den danske kost - 60% af vores calciumforsyning kommer herfra.(8) Får man ikke calcium i kosten kommer kroppen til at mangle det.
Men mælk er samtidig den eneste naturlige kilde til laktose.
Den reelle laktosefordøjelseskapacitet varierer fra individ til individ, og den enkeltes personlige oplevelse af de symptomer, der kan opstå når man overskrider sin laktosetærskel er meget forskellige.
Symptomernes styrke
Den mest naturlige måde at sikre sig sine næringsstoffer på, vil være at bibeholde så meget mælk i kosten som man kan tåle. Ost der er lagret mere end 8 uger har så lavt et restindhold at den i praksis er laktosefri.
Ønsker man ikke at prøve sig frem, kan laktosefri mælk eller enzymkapsler (Lactrase ®) være en løsning.
Særligt sårbare grupper som børn, gamle, gravide og ammende, der helt undgår mejeriprodukter bør søge vejledning hos en klinisk diætist mhp kosttilskud og komplettering af kostens indhold af calcium og andre næringsstoffer fra andre fødevarer.
Børn kan ikke opnå fuld calciumdækning uden mælk/mejeriprodukter i kosten.