Kød fra ungkvæg

Branchespecifikation for mærkning af kød fra ungkvæg

KF branchespecifikation for frivillig mærkning med kød fra ungkvæg

Opmærkning med kød fra ungkvæg
Nærværende specifikation dækker hele kæden for opmærkning med kød fra ungkvæg på slagteriet til detailsalg.

Slagteriet har ansvaret for, at kødets aldersoplysninger er korrekte. Ved aldersoplysninger menes dyrets alder ved slagtning. Ungkvæg betegnelsen kan benyttes på kød fra dyr, som er over 12 mdr. men max. 24 mdr.

Følgende omsætningsled er indbefattet
De led, som nærværende specifikation omfatter, er følgende:

  • slagteri
  • engros- og detailopskæring.

Den uvildige kontrol udføres af fødevareregionen, hvorfor eventuelle kontrolsanktioner finder sted mellem virksomheden og fødevareregionen.

Slagteri
Rammerne for egenkontrollen for slagtningen og opmærkningen er allerede godkendt af Fødevarestyrelsen i forbindelse med godkendelse af Branchekode for Egenkontrol på Kreaturslagterier og Opskæringsvirksomheder.

Engros- og detailopskæring 
Betingelsen for at kunne tilmelde sig denne branchespecifikation er, at virksomheden samtidig har et godkendt egenkontrolprogram for obligatorisk mærkningsordning for oksekød (OMO), idet det skal sikres, at mærkningen videreføres korrekt.

Engrosvirksomheder, som modtager kvægkroppe med aldersoplysninger, skal i deres egenkontrolprogram sikre, at der kun indgår kød fra dyr som er over 12 .mdr. men er max. 24 mdr.

Øvrige led
Øvrige led som ikke håndterer kødet (skærer eller pakker), er ikke omfattet af specifikationen, idet mærkningen og hermed dokumentation for mærkningen er sket i et tidligere led.

Læs mere på de viste links:

Slagteri
Ungkvæg - Slagteri

Engros- og detailopskæring
Ungkvæg - opskæring