Branchespecifikation for mærkning med betegnelsen Halal
KF- Branchespecifikation for mærkning med betegnelsen Halal
Opmærkning med Halal
Nærværende specifikation dækker hele kæden for opmærkning med Halal oksekød på slagteriet til detailsalget.
Slagteriet har ansvaret for, at kødet der opmærkes som Halal, stammer fra dyr, som er Halal slagtet.
Følgende omsætningsled er indbefattet
De led, som nærværende specifikation omfatter, er følgende:
- slagteri
- engros- og detailopskæring
Den uvildige kontrol udføres af fødevareregionen, hvorfor eventuelle kontrolsanktioner finder sted mellem virksomheden og fødevareregionen.
Slagteri
Rammerne for egenkontrollen for slagtningen og opmærkningen er allerede godkendt af Fødevarestyrelsen i forbindelse med godkendelse af Branchekode for Egenkontrol på Kreaturslagterier og Opskæringsvirksomheder.
Engros- og detailopskæring
Betingelsen for at kunne tilmelde sig denne branchespecifikation er, at virksomheden samtidig har et godkendt egenkontrolprogram for obligatorisk mærkningsordning for oksekød (OMO), idet det skal sikres, at mærkningen videreføres korrekt.
Øvrige led
Øvrige led, som ikke håndterer kødet (skærer eller pakker), er ikke omfattet af specifikationen, idet mærkningen og hermed dokumentation for mærkningen er sket i et tidligere led.
Læs mere på de viste links:
Halal-slagtning
Halal-mærkning - opskæring