Oksekødsmærkning ud over det obligatoriske
Al oksekødsmærkning, som ikke er obligatorisk, er omfattet af den frivillige oksekødsmærkning og underkastet reglerne herfor. Dvs. den frivillige mærkning skal godkendes af myndighederne (fødevareregionen). Den frivillige mærkning kan f.eks. være oplysninger om:
- kvægets køn eller alder (ungkvæg)
- kvægets race
- kvalitetsanprisninger, herunder varemærker som angiver en vis kvalitet (f.eks. "Gourmet")
Det væsentligste i forbindelse med at kunne opnå en myndighedsgodkendelse af den frivillige mærkning er, at mærkningen kan dokumenteres og kontrolleres, samt at mærkningen er underkastet en uvildig kontrol.
P.t. er følgende tre specifikationer for frivillig mærkning af oksekød godkendt:
- Kød fra ungkvæg
- Kød fra kødkvæg
- Halal
Jf. godkendelsesskrivelse af branchespecifikationen (j.nr. 2008-02-24-00172) (pdf).
Denne specifikation står til fri afbenyttelse.
Læs mere på de viste links:
Branchespecifikation for mærkning af kød fra ungkvæg
KF branchespecifikation for frivillig mærkning med kød fra kødkvæg
KF- Branchespecifikation for mærkning med betegnelsen Halal