Emballage, deklarationer samt næringsindhold
Tidligere brugte man i mejeribruget en stor del genanvendelig emballage f.eks. returflasker af glas til drikkemælk og fløde. I dag har det vist sig, at éngangsemballage passer bedre til vores livsstil og måden, hvorpå produkterne bliver fremstillet og distribueret.
Der er mange hensyn at skulle tage til emballagen - og mange formål den skal opfylde.
Emballagen skal beskytte produktet på optimal vis, så det bevarer sin gode smag og kvalitet, og så det kan holde sig frisk længst muligt. Mejeriprodukter er typisk meget følsomme over for temperatur-, lys- og lugtpåvirkninger, ligesom vandfordampning kan udtørre oste. Emballagen må ikke belaste miljøet unødigt – hverken i fremstillingsprocessen eller når den kasseres. Og emballagen må heller ikke koste for meget at fremstille: Forbrugeren skal betale så lidt som muligt for at kunne opbevare produktet så godt som muligt.
Der udvikles hele tiden nye emballageformer på mejeriområdet. Gammelkendte produkter dukker op i nye indpakninger, og helt nye produkter kan kræve nyudviklede og anderledes emballagetyper.
Deklaration af konsummælk
Alle konsummælksprodukter er forsynet med oplysninger om
-
varens navn
-
nettoindhold
-
ingrediensliste
-
hvorvidt produktet er homogeniseret eller ej
-
hvilken form for varmebehandling, der er
anvendt
-
navn og adresse på producent, pakkeri eller forhandler
-
producents eller pakkeris kontrolmærke
-
datomærkning
-
opbevaring
Næringsindhold i mælk og fløde
Det er frivilligt at deklarere næringsindholdet. Hvis næringsindholdet deklareres oplyser det altid om
næringsindholdet i 100 g af varen, så forbrugeren kan gøre sammenligninger mellem produkterne.
Næringsindholdet oplyser indholdet af energi i både kilojoule (kJ) og kalorier (kcal), samt hvor mange gram protein, kulhydrat og fedt, der er i produktet. Indholdet af vitaminer og mineraler oplyses på en del varer - de er både deklareret som det eksakte indhold og som procent af den anbefalede daglige tilførsel.
Deklaration af smør
Færdigpakket smør er forsynet med oplysninger om
-
varens navn
-
nettovægt
-
ingrediensliste
-
navn og adresse på mejeriet
-
mejeriets autorisationsnummer
-
datomærkning
-
opbevaringsforskrift
Næringsindhold i smør
Det er frivilligt at deklarere næringsindholdet. Hvis næringsindholdet deklareres oplyser det altid om
næringsindholdet i 100 g af varen, så forbrugeren kan gøre sammenligninger mellem produkterne.
Næringsindholdet oplyser indholdet af energi i både kilojoule (kJ) og kalorier (kcal), og hvor mange gram protein, kulhydrat og fedt, der er i produktet.
Deklaration af ost
Alle oste er forsynet med oplysninger om
-
varens navn
-
nettovægt
-
mindste indhold af fedt
-
indrediensliste
-
navn og adresse på producent, pakkeri eller forhandler
-
producents, pakkeris kontrolmærke
-
datomærkning
-
opbevaringsforskrift
Næringsindhold i ost
Det er frivilligt at deklarere næringsindholdet. Hvis næringsindholdet deklareres oplyser det altid om
næringsindholdet i 100 g af varen, så forbrugeren kan gøre sammenligninger mellem produkterne.
Næringsindholdet oplyser indholdet af energi i både kilojoule (kJ) og kalorier (kcal), og hvor mange gram protein, kulhydrat og fedt, der er i produktet. Indholdet af vitaminer og mineraler oplyses på en del varer - de er både deklareret som det eksakte indhold og som procent af den anbefalede daglige tilførsel.
Ostens fedtprocent
Mælk består af rundt regnet 10 % næringsstoffer og 90 % vand. Ved fremstilling af ost koncentreres mælken, og en del af vandet (vallen) tappes fra. Det betyder, at osten får et indhold af næringsstoffer på omkring 50 % og et vandindhold på ligeledes 50 % - halvdelen af osten er altså næringsstoffer og halvdelen er vand.
Ostens fedtindhold skal på emballagen angives på to forskellige måder:
-
gram fedt pr. 100 gram ost =% fedt i osten. Her regnes vandet med.
-
procent fedt i tørstof eller et +tegn. Dette +tegn angiver procent fedt i tørstof, dvs. den mængde fedt der er i osten, når vandet fjernes.
En god tommelfingeregel siger, at der er omkring halvt så meget fedt i osten(%) som +tallet angiver.
Download plancherne "Ostens fedtprocent og næringsindhold"