Salmonella - kvæg
Salmonella Dublin er "kvægets salmonellatype". Denne salmonellatype findes næsten udelukkende hos kvæg og kan give alvorlige sygdomstilfælde hos mennesker. Generelt findes salmonellabakterier sjældnere i oksekød end i svinekød og fjerkræ.
Der registreres 20-30 tilfælde af Salmonella Dublin hos mennesker om året. Hvis man bliver syg af Salmonella Dublin, kan det få alvorlige konsekvenser. Man kan få langvarige og generende senvirkninger i fx knogler og led.
Hos kvæg rammer Salmonella Dublin først og fremmest kalve op til tremåneders alderen, men også ældre kalve og voksne dyr. Sygdom hos dyrene starter ofte som en lungebetændelse med feber. Senere kan der komme diarré og ledbetændelse. Pludselige dødsfald forekommer også. Voksent kvæg får diarré og feber og kan abortere. Bakterien kan dog også være i en besætning uden, at der er tegn på sygdom.
Kvægbranchen lancerede i 2007 en frivillig plan for helt at udrydde Salmonella Dublin i danske kvægbesætninger inden udgangen af 2014, som Fødevarestyrelsen i 2009 fulgte op med en plan, der støtter branchens initiativer.
Overvågning
Siden 2002 har der været overvågning af Salmonella Dublin i kvægbesætninger. Overvågningen indebærer, at besætningerne inddeles i tre niveauer:
| Niveau 1 |
Sandsynligvis fri for Salmonella Dublin |
| Niveau 2 |
Sandsynligvis smitte med Salmonella Dublin |
| Niveau 3 |
Smittet med Salmonella Dublin |
Inddelingen i niveauer sker på baggrund af undersøgelser for antistoffer mod Salmonella Dublin – i malkebesætninger undersøges mælkeprøver kvartalsvis, mens kødkvæg bliver undersøgt ved blodprøver i forbindelse med slagtningen.
Besætninger i niveau 3 kommer under offentligt tilsyn, dvs. at myndighederne stiller særlige krav til salg af levende dyr fra besætningen, krav om at dyr fra besætningen skal særslagtes og krav til hvordan gyllen skal håndteres.
Særslagtning betyder, at dyrene skal slagtes adskilt fra øvrige slagtninger, typisk sidst på dagen, så der ikke er risiko for at smitte andre kroppe, ligesom slagtekroppene efterfølgende bliver undersøgt bakteriologisk for at sikre, at de er fri for bakterien.