Campylobacter
Campylobacter har siden 1999 været den fødevarebakterie, der har gjort flest danskere syge hvert år – dog undtaget 2008, hvor næsten 3.500 blev syge af Campylobacter, men ca. 200 flere blev syge af Salmonella pga. usædvanlig mange salmonellatilfælde især som følge af et stort udbrud af Salmonella Typhimurium U292.
Campylobacter kan forekomme i bl.a. fjerkrækød, oksekød, svinekød, forurenet vand, og upasteuriseret mælk. Langt de fleste tilfælde stammer dog fra fjerkræ – og langt størstedel fra importeret fjerkræ.
Campylobakterinfektioner
Symptomerne på en campylobacterinfektion er feber, mavesmerter, kvalme og diarré (nogle gange blodig). Inkubationstiden (tiden fra man spiser inficeret mad til sygdommen bryder ud) er 1-11 dage - dog typisk 2-5 dage. Sygdommen varer i op til 10 dage.
Smittekilder
Bakterien tåler ikke ret godt frysning eller varmebehandling, så de fleste tilfælde kan spores tilbage til kølet kyllingekød. Typisk sker smitten ved spredning til andre madvarer (’krydskontaminering’) i køkkenet, fx ved dryp af kødsaft eller via køkkenredskaber, der både bruges til råt og tilberedt kød eller til andre fødevarer, som ikke varmebehandles, fx salat.
Da der ikke skal ret mange bakterier til for at give en infektion, er en god køkkenhygiejne og gennemstegning det bedste værn mod Campylobacter.
De fleste bliver syge om sommeren, fordi det ofte glipper med hygiejnen, når der grilles. Desuden er der langt mere campylobacter i fjerkrækød om sommeren – sandsynligvis som følge af infektion via insekter i staldene.
Bekæmpelse af Campylobacter
Sammenlignet med andre lande, er Danmark nået langt i at bekæmpe Campylobacter. Siden 2003 har Danmark haft en frivillig strategi for at bekæmpe campylobacter i fødevarer. Indsatsen har virket. Der er sket et stort fald i Campylobacter i slagtekyllingeflokkene og i det danske kyllingekød.
I 2008 lancerede Fødevareministeren en plan for, hvad erhvervet og myndighederne kan gøre for at bekæmpe Campylobacter, for at reducere risikoen for at forbrugere bliver syge af campylobacter i kyllingekød.
Planen gælder både en indsats for at nedbringe forekomsten af Campylobacter i danske slagtekyllingeflokke og i dansk kyllingekød, samt i det importerede kyllingekød.
Planen indebærer bl.a. en indsats for:
- At udvikle insektværn til at beskytte kyllingehuse mod insekter, som kan sprede campylobacter. Det har nemlig vist sig, at der er færre inficerede kyllinger, hvis man holder fluer ude af husene vha. fluenet for vinduer og ventilation.
- At forbedre sorteringen af kyllingeflokke efter, om de har Campylobacter eller ej.
- At indføre en metode til behandling af de slagtede kyllinger med damp og ultralyd på slagterierne, som har vist lovende resultater til at reducere forekomsten af Campylobacter på kødet.
- At oplyse forbrugerne om køkkenhygiejne.
- At mindske risikoen for Campylobacter i importeret kød.
Fødevarestyrelsen har siden 2006 ført en intensiv kontrol af både dansk og udenlandsk kød – ”case-by-case” kontrollen. Her tages stikprøver af både danske og importerede partier af kyllingekød (og andre kødtyper) som bl.a. undersøges for Campylobacter. Hvis der findes Campylobacter i kødet, vurderer myndighederne om det vil være farligt for forbrugerne, og kan i givet fald kræve, at det trækkes tilbage fra markedet.
Resultaterne af case-by-case kontrollen bliver løbende offentliggjort på Fødevarestyrelsens hjemmeside.