Nye amerikanske kostråd

Nye kostanbefalinger i USA sætter fokus på mælk, proteinrige fødevarer og næringstæt mad.

U.S. Dietary Guidelines 2010
Nye amerikanske kostråd samler sig om to hovedzoner.

1. at bevare energibalancen og opnå og bevare en sund vægt
2. at fokusere på næringstætte føde- og drikkevarer.

I øjeblikket spiser amerikanerne for meget salt, faste fedtstoffer (mættet fedt og transfedtsyrer), tilsat sukker og raffinerede kornprodukter (hvidt mel og stivelse). Det fortrænger de næringstætte madvarer, og gør det vanskeligt at opnå den anbefalede mængde næringsstoffer og svært at begrænse energi- og natriumindtagelsen.

Dietary Guidelines for Americans 2010 anviser sunde kostmønstre som betoner næringstætte fødevarer og begrænser indtagelsen af salt, faste fedtstoffer, tilsat sukker og raffinerede kornprodukter.

• Enjoy your food, but eat less.
• Avoid oversized portions.
• Make half your plate fruits and vegetables.
• Switch to fat-free or low-fat (1%) milk.
• Compare sodium in foods like soup, bread, and frozen meals – and choose the foods with lower numbers.
• Drink water instead of sugary drinks.

Fødevarer man skal spise mere af
Ligesom i Danmark skal grønsager, frugt, fisk og fuldkornsprodukter fylde mere i kosten, men der er også udpeget andre fokusområder, nemlig

• mælkeprodukter,
• proteinrige fødevarer og
• fødevarer der giver meget kalium, kostfiber, calcium og D-vitamin, som er de næringsstoffer man ser at befolkningen har svært ved at få dækket med de nuværende spisevaner.

Mælkeprodukter
Amerikanerne anbefales at øge deres indtagelse af magre mælkeprodukter. I USA får befolkningen generelt kun dækket ca. 75% af den daglige calciumbefaling. Anbefalingen ligger godt 10% højere end her i Norden. (1000 mg mod nordiske 900 mg om dagen for voksne) og 33% højere for folk over 50 år (1200 mg mod nordiske 900mg).
Anbefalingen ligger på "3 om dagen", hvilket svarer til 750 ml mælk for voksne, og 500-625 ml for børn, idet calciumanbefalingerne for børn er sat op i den seneste version af RDA. Kostrådene pointerer at det er vigtigt at gøre det til en vane for børn at drikke mælk, da dem der drikker mælk som børn vil være mere tilbøjelige til at blive ved med at gøre det som voksne.
I USA regnes sojadrik med til denne mælkegruppe, hvis det er beriget med calcium, A- og D-vitamin.

Proteinrige fødevarer
Proteinrige fødevarer omfatter i de amerikanske definitioner

• fisk og skaldyr
• magert kød
• fjerkræ
• æg
• tørrede bønner og ærter
• soja produkter
• nødder og frø.

Ud over protein, bidrager disse produkter med B-vitaminer, E-vitamin, jern, zink og magnesium. Samtidig minder de om at der også er protein i mælk og mælkeprodukter, som klassificeres i egen fødevaregruppe.
Nogle amerikanere får for lidt protein, andre for meget. Med disse anbefalinger skal folk skal have nok og levne plads til alt det andet der er brug for.
De nordiske næringsstofanbefalinger sætter passende proteinindtagelse som 10-20E%. Amerikanerne opererer med en ”acceptable macronutrient distribution range” (AMDR), hvor et energigivende næringsstof er associeret med reduceret risiko for kronisk sygdom, samtidig med at næringsforsyningen er god. AMDR for protein er 10 – 30E% for børn og 10-35E% for voksne.

"Nutrients of concern"
De næringsstoffer amerikanerne generelt får for lidt af, kan især hentes fra specifikke fødevarer:

• Kalium, fra frugt, grønt og mælk
• Kostfiber, fra tørrede bønner og ærter, fuldkorn og frugt
• Calcium, fra mælk
• Jern, fra kød, fjerkræ og fisk. Gælder kvinder i den fødedygtige alder.

Rapporten forklarer grundigt at hvis man vælger at fjerne mælk fra kosten, skal man sikre at mælken erstattes af andre calciumholdige produkter, herunder også berigede varer. De understreger også at selv om calciumabsorptionen fra visse planter er god, kan det være svært at spise grønsager nok til at få dækket calcium behovet den vej.
Specielt for kvinder i den fødedygtige alder, er jernmangel et udbredt problem – ligesom i Danmark. Dietary Guidelines 2010 anbefaler fokus på jernrige fødevarer, og fremhæver at hæmjern absorberes bedst. Dernæst anbefales bælgplanter, spinat og lignende sammen med C-vitaminrige produkter.

Fødevarer og fødevarekomponenter der skal begrænses er de samme som i Danmark – natrium, mættet fedt, og transfedtsyrer samt kolesterol og alkohol.
Derudover har de konstrueret særlige fødevaregrupper, som fx ”fast fedtstof og sukker”, ”raffinerede kornprodukter, især dem der forekommer sammen med fast fedtstof, sukker og natrium”.

Transfedtsyrer vil man have så lidt af som muligt. I USA deklareres industrielle og ruminante transfedtsyrer samlet, men alligevel gør rapporten meget ud af at forklare, hvordan folk kan se om det drejer sig om syntetiske eller naturlige transfedtsyrer, ved at kombinere informationer fra næringsstofdeklarationen og ingredienslisten på en vare.
Kød, mælk og mælkeprodukter bør ikke begrænses. Der står i rapporten, at selv om de ikke mener der er tilstrækkelig evidens for at konkludere at der skulle være væsentlig forskel på den metaboliske effekt af de forskellige transfedtsyretyper, ville det kunne kompromittere næringsstofforsyningen hvis folk begyndte at holde sig fra de naturlige transfedtsyrer.

Kolesterol bør ifølge de amerikanske anbefalinger begrænses til 300 mg om dagen. Rapporten gør en del ud af at diskutere sammenhænge mellem kolesterol i kosten og mættet fedt i kosten, og finder at den potentielle negative effekt af kolesterol er relativt lille sammenlignet med mættede fedtsyrer og transfedtsyrer. Et æg om dagen skulle være uden nogen risiko hos raske mennesker.

"Raffinerede kornprodukter, især dem der forekommer sammen med fast fedtstof, sukker og natrium" er jo en vældig præcis, om end noget omstændelig, måde at beskrive kager etc. Her siger man jo faktisk at det ikke er en halv baguette i ny og næ der danner bunden i vores ligkiste, men det øvrige selskab, det hvide mel kan optræde i.

"Tilsat sukker". Kostrådene er meget omhyggelige med altid at tale om tilsat sukker

Næringstætte fødevarer
Det basale princip i de amerikanske Dietary Goals 2010 er at kontroller energiindtagelsen mens man vælger de mest næringstætte fødevarer ud af hver af de grupper der er udpeget som vigtige:

• grønt
• frugt
• fuldkorn
• mager mælk
• magre mælkeprodukter
• magert kød og fjerkræ
• fisk og skaldyr
• æg
• tørrede bønner og ærter
• nødder og frø
• vegetabilske olier

Dietary Goals arbejder ligesom vores 8 kostråd med et råderum, en slags lommepenge af kalorier fra faste fedtstoffer og tilsat sukker. Modsat de danske kostråd der anviser hvor meget /hvor lidt slik og popcorn man kan få for slanterne, skriver Dietary Goals 2010 at disse kalorier bruges bedst til at forøge nydelsen af de næringstætte fødevarer. De nævner adskillige eksempler, som marmoreret kød, stegt skind på kyllingen, grønsager med smørklat, mager chokolademælk.

Drikkevarer
Ligesom i Danmark er de energigivende drikkevarer ilde set, og tilskrives en pæn del af det amerikanske overvægtsproblem.
Amerikanerne skal drikke vand og andre kaloriefrie drikke i tillæg til de anbefalede mængder af mager mælk og frugtjuice.

Kontakt: Susan Rønholt Hansen, srh@lf.dk

Dietary Guidelines for Americans 2010 (pdf)

Op